Tankerne om, at åbne et gammeldags ismejeri på Ugandavej stammer tilbage fra starten af 2019. De to is-elskere Christian og Michael, som er 3 generations grønthandlere havde i de 6 år forinden arbejdet med friske frugter og grøntsager i dagligdagen hos Uganda Grønt, og tiden var inde til fornyelse.
En stor gårdsplads, hvorpå Uganda Grønt var placeret, med tilhørende gammeldags bygning og grisestald. Med den nemme tilgang til de lækreste bær og andre lækre råvarer, tænkte de, at det var tid til at åbne et ismejeri med kvalitet i højsædet. På samme gård, hvorpå Uganda Grønt var placeret, lå en gammel bevaringsværdig bygning tilbage fra starten af 1900 tallet.

Således gennemgik det gamle bondehus en total-renovation, med egen isproduktion, butikslokale og personale-faciliteter. Et blev til to, og Uganda Ismejeri slog dørene på sin først åbningsdag i midten maj måned i år 2020.

Uganda Ismejeri holder åbent alle ugens dage fra 10-21.









I vores hyggelige gårdmiljø er der masser af plads til, at alle kan sidde ned og hygge sig. Der er også mulighed for at få sig et spil petanque hvor vi har to baner til rådighed.